31 kort på – geografi, historie, klima, økonomi osv.
Disse kort vil være interessante for alle, der er interesserede i Slovenien, eller de vil hjælpe dig med at forberede din ferie ved at give dig en bedre forståelse af, hvordan dette lille land fungerer, og hvordan dets særlige geografi ser ud. Det første kort kan hjælpe dig med at reducere udgifterne til din rejse.
Sloveniens geografi
Sloveniens plads i Europa og verden
Overraskende : Slovenien ligger i hjertet af Europa. Det ligger kun 1:30 timer fra Venedig i bil (145 km)! Turister, der ved det, tager lavprisfly til Venedig for at reducere prisen på deres rejse til Slovenien betydeligt.
Nabolande (Østrig, Ungarn, Italien, Kroatien)
Godt at vide: Slovenien deler sin største grænse med Kroatien og derefter med Østrig. Disse fire nabolande med deres meget forskellige karakter påvirker Sloveniens naboregioner og er med til at skabe varierede slovenske regioner, der er meget forskellige fra hinanden (f.eks. i kulinarisk henseende). Når du er der, vil du blive slået af mangfoldigheden i Sloveniens landskaber.
Slovenien ligger i den anden ende af Alperne
Godt at vide: Slovenien ligger i den yderste ende af Alperne. Du kan endda nå dertil på en langdistancetur ved at følge de europæiske stier, der krydser Alperne (f.eks. Via Alpina, der går gennem 8 lande). Det vil tage dig seks måneder at tilbagelægge alle 161 etaper!
Størrelsen på Slovenien
Værd at vide : Slovenien er 20.273 km2. Det er altså 27 gange mindre end det franske fastland og på størrelse med Picardiet. Det er vigtigt at huske på, når du planlægger din ferie.
Sloveniens topografi
Værd at vide: De højeste bjerge findes i den nordvestlige del af Slovenien. Sloveniens højeste punkt er Triglav (2.864 m), et “trehovedet” bjerg, der optræder symbolsk på det slovenske flag og i mange slovenske mærkelogoer.
Risikoen for jordskælv
Værd at vide: Et jordskælv ødelagde en del af Ljubljana i 1895. Byen blev genopbygget i de 15 år, der fulgte efter katastrofen. Det har givet Ljubljana en meget ensartet arkitektonisk stil. På tidspunktet for genopbygningen var Art Nouveau på mode i Europa, og Ljubljana adopterede tidens stil, Wiener Secession.
Vandveje i Slovenien
Værd at vide: På grund af jordens geologiske beskaffenhed er der mange flere floder i øst end i Karst (regionen med de storslåede Postojna-grotter).
Den slovenske kysts relief
Værd at vide: De to smukkeste byer på den slovenske kyst er Piran og Izola. Slovenien har kun 43 kilometer kystlinje. Hvis du rejser uden for sæsonen, skal du være opmærksom på, at vejret er bedre her end i resten af landet.
De Julianske og Kamniske Alper
Værd at vide : Sloveniens alper er kendt som De Julianske Alper (zone 58 på kortet) og De Kamniske Alper (zone 60), som omfatter det smukke Velika Planina. Zone 59, en lang barriere af bjerge, der danner grænsen til Østrig, kaldes Karavanke.
Sloveniens historie
Slovenien var engang en del af Romerriget
Værd at vide: Før Ljubljana var der en romersk by, Emona. Det er kun 2.000 år siden. Syd for Ljubljanas centrum kan man stadig se Emonas store sydlige mur. Den er komplet, og slovenerne bruger den til at øve deres klatrefærdigheder ved at gå sidelæns langs den. Måske ser du dem på muren under din rejse.
Slaviske folkevandringer mellem det 5. og 7. århundrede
Værd at vide: Slovenien ligger ved en forbløffende korsvej mellem civilisationer. Du skal bare krydse grænsen til Italien for at opleve en helt anden atmosfære (tag til Muggia eller Trieste). Forskellen mellem de to sider af grænsen er slående: På bare en kilometer går man fra slaviske lande til latinske.
Ordet Pivo betyder øl og viser de lande, der er forbundet af historien.
Godt at vide: Der er to store ølmærker i Slovenien, Union og Lasko. Du må vælge, hvilken du foretrækker på din ferie! For at bestille en skal du sige Pivo! Hvis du ikke siger det, får du en 0,5 liter, som er den lokale standard. Det koster omkring 3,50 euro.
Det østrig-ungarske kejserrige
Værd at vide: Sandsynligvis på grund af sit tidligere medlemskab af det østrig-ungarske imperium og sit høje BNP føler Slovenien sig ofte tættere på Østrig end på Balkanlandene, men deres indflydelse er i høj grad til stede i landet. Denne indflydelse kan f.eks. mærkes i musikken og maden.
Jugoslavien
Godt at vide: Jugoslavien, der blev grundlagt efter Første Verdenskrig som Kongeriget af serbere, kroater og slovenere, blev omdøbt til Kongeriget Jugoslavien i 1929. Efter Anden Verdenskrig blev det en føderal socialistisk republik under ledelse af Josip Broz Tito, som formåede at forene områdets forskellige nationaliteter og religioner. Jugoslavien var uafhængig af sovjetisk indflydelse (den alliancefri bevægelse) og var en bro mellem øst og vest under den kolde krig. Da Tito døde i 1980, eskalerede de etniske og politiske spændinger, hvilket i sidste ende førte til en voldelig opløsning af landet i 1990’erne.
Værd at vide: Slovenien var Jugoslaviens rigeste område. Det udnyttede sin nærhed til rigere lande som Østrig og Italien til at handle.
Balkans udvikling gennem årene
Balkans historie er præget af kulturel mangfoldighed. Vi befinder os i krydsfeltet mellem Europa og Asien, og denne region, som jeg elsker, har været domineret af det byzantinske, det osmanniske og det østrig-ungarske imperium. Alle disse påvirkninger kan ses på en rejse til landene i regionen. I det 19. århundrede kæmpede befolkningerne på Balkan mod det osmanniske rige, hvilket førte til dannelsen af nye nationalstater. I det 20. århundrede fulgte Balkankrigene og Første Verdenskrig (udløst af mordet på ærkehertug Franz Ferdinand i Sarajevo). Så kom kongeriget af serbere, kroater og slovenere.
Vejrkort over Slovenien
Årlig nedbør
Godt at vide: Det regner mere om sommeren end om vinteren! Du er blevet advaret, men bare rolig, du vil stadig få en fantastisk ferie. Det er meget sjældent, at regn virkelig generer mig i Slovenien.
Vindhastighed
Godt at vide: Vinden blæser ofte meget kraftigt i Vipava-vin-dalen, som ligger mellem grotterne Postojna og Nova Gorica. Her laves en lækker røget skinke takket være vinden. Derimod er der meget lidt vind i Ljubljana.
Antallet af solskinstimer om efteråret
Bemærk: Der er stor forskel på mængden af solskin mellem Ljubljana og den slovenske kyst. På grund af den vedvarende tåge om efteråret er det almindeligt, at vejret er fint overalt i Slovenien undtagen i Ljubljana, og det er desværre der, jeg bor hele året rundt.
Temperaturen i januar i Slovenien
Det er godt at vide: På den slovenske kyst sner det meget sjældent. I januar og hele vinteren vil du vinde adskillige grader ved at arrangere feriedage på den slovenske kyst. Fra Ljubljana er der kun en times kørsel, og så er du der. Ligesom slovenerne gør jeg det ofte. Du kan nemt vinde 5 til 8 grader.
Forårets komme i det slovenske landskab og de slovenske bjerge
Godt at vide: Vejret begynder at blive bedre i midten af marts. I midten af april er vejret allerede fint, og terrasserne i Ljubljana er fyldte.
Snefald i Slovenien
Godt at vide: Det sner meget mere i det nordvestlige Slovenien end andre steder. Det er noget, man skal huske på, hvis man tager på skiferie i Slovenien.
Det slovenske skisportssted, hvor det sner mest, er ofte Kanin – Sellea Nevea i den nordvestlige del af landet. Bjergkæden fanger alle lavtryk og har som regel imponerende mængder sne i slutningen af vinteren, hvilket betyder, at der kan være åbent indtil midten af maj.
Det er varmere på den slovenske kyst og omkring Nova Gorica end i resten af landet. Den køligste region er i dalen omkring Bohinj-søen.
Den måde, hvorpå Sloveniens større byer er forbundet med deres naboer i andre lande.
Værd at vide: Hvis du tager motorvejen fra Ljubljana, vil du altid nå en grænse på lidt over en time.
Transport i Slovenien
Motorveje gør det muligt at krydse landet meget hurtigt
Godt at vide: Motorvejene er nye, hurtige og billige takket være et vignetsystem. I flere år har man kunnet krydse Slovenien uden at forlade motorvejen. Få mest muligt ud af det – Sloveniens landskaber er smukke, når de ses fra motorvejen!
En vigtig rute for tung godstrafik i Europa
Godt at vide: På Sloveniens motorveje vil du se, at mange lastbiler fra Østeuropa krydser Slovenien. Det er en meget vigtig rute i Europa.
Sloveniens vinregioner
Værd at vide: Slovenien har et stort antal vingårde i den østlige og vestlige del af landet. Slovenien producerer nogle fremragende, prisbelønnede vine, men også nogle meget dårlige vine, der serveres iskoldt. Hvis du køber vin, så vælg flasker, der koster mere end 10 euro, da mindre sjældent er det værd.
Turistkort over Slovenien
Ting at vide: Der er ting at se overalt i Slovenien. Der er ingen grund til at koncentrere hele ferien om Bled, Bohinj, Piran… Du kan finde smukke steder og dejlige vandreture næsten overalt.
Slovenien har flere kasinoer pr. indbygger end noget andet land i verden
Vidste du det? Med dette kort bliver hvert land først med noget. For Sloveniens vedkommende er det kasinoer! Ikke at slovenerne er specielt spilleglade. Landet udnytter sin geografiske nærhed til sine naboer, især italienerne, som kommer for at spille i Slovenien. Slovenien er “Europas Las Vegas”!
Sloveniens geologi
Interessante fakta: Kras-regionen, hvor grotterne Postojna og Skocjan ligger, er ophav til det eneste franske ord af slovensk oprindelse: karst, som findes i udtrykket “karstlandskaber”, da det var i Slovenien, at denne jordtype først blev undersøgt.
Slovenien er som en høne
Værd at vide: I modsætning til resten af Slovenien er Hønsehoved-regionen flad. Det er en smuk, fredelig region, hvor du kan nyde at cykle.
Bjørne i Slovenien
Det er godt at vide: Det anslås, at der lever 800 bjørne i Slovenien i den sydlige del af landet. Samlivet med mennesker går godt, og de tolereres godt af befolkningen.
Mindstelønnen i Slovenien er omkring 800 euro brutto.
Det er værd at vide: I 2024 var den gennemsnitlige nettoløn 1.495 euro. Efter at have været hårdt ramt af krisen er Slovenien kommet stærkt tilbage fra subprime-krisen. De seneste tal kan findes her på regeringens officielle hjemmeside.
Den laveste andel af teenagemødre
Indvandringen til Slovenien er lav. Størstedelen af immigranterne kommer fra Bosnien.
Godt at vide: Ljubljana er nok den mindst multikulturelle hovedstad i Europa.
Slovenien, et land med lille ulighed
Godt at vide : Sloveniens Gini-koefficient er 0,25, hvilket er langt under Frankrigs og Storbritanniens. Den bruges til at måle uligheder i et samfund. Jo tættere den er på nul, jo mere egalitært er samfundet. Det er med til at skabe et mere fredeligt samfund.
Gini-koefficienten ligger mellem 0 og 1:
- 0 repræsenterer perfekt lighed, hvor hver enkelt person eller husstand har præcis den samme indkomst eller formue.
- 1 svarer til maksimal ulighed, hvor én person har al indkomst eller formue, mens de andre ikke har noget.
Gini-koefficienten udtrykkes ofte som en procentdel (ganget med 100), hvor 0% betyder total lighed, og 100% repræsenterer absolut ulighed. I praksis gælder det, at jo højere Gini-koefficienten er, desto større er uligheden i det land eller den befolkning, der måles. Dette mål bruges ofte i økonomi til at sammenligne niveauer af ulighed mellem forskellige lande eller til at observere ændringer i ulighed over tid.
Terrorisme: Slovenien er et af de sikreste lande i verden
